Hvorfor lyver Mette? – Det er efterhånden et legendarisk spørgsmål

HVORFOR LYVER METTE?

…er et spørgsmål man har kunnet spotte på valgplakater i lygtepælene under de seneste 2 valgkampe: KV21/RV21 og folketingsvalget i 2022. Nu kommer det atter op i lygtepælene under valgkampen til KV25/RV25.

Hvad lyver Mette om?

– Stort set alt af betydning for hendes virke som statsminister for Danmark! Men selvfølgelig var det hendes løgne under corona-tiden: Myndighedernes anbefalinger ift. nedlukningerne, minkskandalen og den efterfølgende granskningssag, der sendte hendes løgne op i en kategori, der retfærdiggjorde, at der blev lavet valgplakater ud af det.

Mette Frederiksen er nok ikke en lystløgner

Hun er bare tilpas afvigende i sin karakter til, at hun befinder sig bedre end den gennemsnitlige politiker med at føre befolkningen bag lyset. Det gør hende til en ideel marionet for magteliten og dermed en ideel statsminister (set med magtelitens øjne!).

Men tag ikke Alliancen BUFs ord for, at Danmarks statsminister lyver. Lyt fx. til nuværende indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, da hun i januar 2021 sagde det højt (på Twitter/X).

Året efter udnævnes Sophie Løhde til indenrigs- og sundhedsminister af ingen ringere end den person, hun året forinden anklagede for at lyve overfor “danskerne og Folketinget”, nemlig hendes nye chef, statsminister Mette Frederiksen.

På et debatmøde 7. november 2025 i Hillerød blev Sophie Løhde konfronteret med hendes udsagn om at Mette lyver og det faktum at hun er indenrigs- og sundhedsminister i løgnerens regering. Du kan se hele et 10 minutters uddrag af debatmødet herunder:

På TV 2s hjemmeside kan man læse særligt to artikler, der i sammenhæng beskriver Mettes løgne, og at det efterfølgende ingen konsekvens fik for hendes politiske karriere, nærmest tværtimod! Det er endda hendes kolleger i Folketinget samt fremtidige kolleger i hendes egen regering, der udstiller hendes løgne, og nogle af de selvsamme personer udnævnes efterfølgende til ministre i løgnerens regeringsdannelse i 2022. Se TV 2 artiklerne HER (2021) og HER (2025) samt en DR artikel fra 7. oktober 2025 HER.

Den 7. november 2025 mødes Flemming Blicher med sundhedsminister Sophie Løhde og tidl. formand for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt. Det blev en hed debat om hvorfor Sophie Løhde skriver at Mette Frederiksen lyver, men så ikke vil stå ved det bagefter.

Facebook opslag fra Sophie Løhde med billige floskler hun blev indenrigs- og sundhedsminister i Mette Frederiksens regering i 2022.

Skandaler, der booster karrieren

Hvordan det kan være, at ens fremtidige karriere får et boost, når man som politiker er med til at narre befolkningen? Bjarne Corydon, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen er alle lignende eksempler på, at hvis man f*ck’er godt og grundigt op i jobbet som minister eller statsminister, så er man sikret en lysende, fremtidig karriere både indenfor og udenfor politik. Hvorfor sker dette igen og igen, og hvorfor ser det også ud til at blive scenariet for Mette Frederiksen?

Såfremt man ikke slår sig til tåls med forklaringer om tilfældigheder, eller at der blot er tale om enkelte særtilfælde, så bør man anskue fænomenet fra en international vinkel. Danmark bliver nemlig ikke styret af en statsminister, der vælges af danskerne ved et fair-and-square demokratisk folketingsvalg. Nej, Danmark styres af en international magtelite, som enhver politiker bliver nødt til at føje for at undgå, at vedkommendes politiske karriere ender før den for alvor er kommet i gang.

Således kan Alliancen for Børnene, Ungdommen og Fremtiden dokumentere, at danske statsministre siden Poul Nyrup Rasmussen – med undtagelse af Lars Løkke Rasmussen, der i øvrigt blev statsminister ved et tilfælde – alle har været med i en af to internationale tænketanke ved navn Bilderberg Gruppen eller Den Trilaterale Kommission (DTK). Disse to organisationer har en interessant spåkone-funktion i forhold til, hvem der bliver Danmarks statsminister. De er nemlig tilsammen i stand til at hverve Danmarks statsminister, vel at mærke INDEN VEDKOMMENDE BLIVER VALGT AF VÆLGERNE! De fleste danskere aner nærmest intet om disse organisationer, for journalister og medier skriver stort set ikke om dem (hvilket man godt kan undre sig lidt over). Er man interesseret i at vide mere om de to organisationer, kan man, udover at læse de i øvrigt stærkt begrænsede deltagerlister på deres respektive hjemmesider, også finde information om dem på deres respektive Wikipedia-sider (link til Bilderberg og link til DTK).

“Danske statsministre bliver først valgt af tænketankene Bilderberg eller Trilateral Commission, vel at mærke inden de bliver valgt af vælgerne ved et folketingsvalg.”

citat af Flemming Blicher fra Alliancen-BUF

Faktisk går Bilderbergs relation til Danmark helt tilbage til Bilderbergs første møde på Bilderberg Hotel i Holland i 1954, hvor danske prins Axel var med til at stifte organisationen. Nogle år senere i 1969, og blot to år efter indgåelse af ægteskab med Margrethe 2., var også prins Henrik med til møderne.

Danske politikere blev allerede i 1956 inviteret med til møderne, men det var først, da Jens Otto Krag blev statsminister i 1962 (han deltog i sit første Bilderberg møde i 1957), at traditionen blev introduceret, hvor Bilderbergere vælger danske statsministre, inden vælgerne gør det. Af de tre statsministre, der efterfulgte ham, var det dog kun Poul Hartling, som selv var Bilderberger (han deltog i sit første møde i 1969 og blev statsminister i 1973). Anker Jørgensen og Poul Schlüter var ikke selv Bilderbergere, men centrale personer i deres respektive regeringer var dog medlem af det eksklusive selskab. Bilderbergerne Knud Børge Andersen, Per Hækkerup og Ivar Nørgaard var centrale ministre i Anker Jørgensens forskellige regeringer. Bilderbergerne Uffe Ellemann-Jensen og Henning Christophersen besad forskellige ministerposter i Poul Schlüters forskellige regeringer.

Med Bilderbergs og DTKs fælles evne til med høj sikkerhed at forudsige, hvem der bliver danske statsministre, kan man også spå om, hvem der bliver Danmarks næste statsminister. DTK udpegede nemlig allerede i 2023 deres favorit til at efterfølge Mette Frederiksen på posten som dansk statsminister. Du kan læse om vedkommende i et nyhedsbrev fra 2024 fra video- og podcast-bloggen Illusionen om Danmark (link til nyhedsbrevet)!

Forudsigelsen af hvem der bliver statsministre i Danmark er en del af et meget større fænomen kaldet ‘globalisme’. Du kan læse mere om globalisme på Alliancen-BUFs FAQ side.

Det efterhånden legendariske budskab, som Frihedslisten gjorde landskendt ved folketingsvalget i 2022. Men det blev også dengang kopieret et andet sted fra. Det var nemlig nu afdøde Birthe Lundgaard, der gjorde sloganet kendt ved demonstrationer foran Christiansborg i 2020 og 2021.

Blandt de øvrige løgne, som Mette Frederiksen har benyttet til at manipulere den danske befolkning, er løgnene om Ukraine. I slutningen af februar 2022 brød Ukrainekrigen ud i lys lue, da russiske tropper blandede sig i konflikten i den ukrainske Donbass region.

Starten af statsministerens tale d. 27. februar 2022 foran den russiske ambassade:

“Ukraine blev brutalt angrebet.
Rusland invaderede grusomt og uprovokeret
et fredeligt og demokratisk land.”

På daværende tidspunkt havde der været borgerkrigslignende tilstande i Ukraine siden Majdan-revolution i 2014, så at kalde landet for fredeligt og demokratisk var tilsyneladende en af Mette Frederiksens mere veltilrettelagte løgne.

Nedenstående video er et sammenklip af forskellige udtalelser af Mette Frederiksen og giver indtryk af, at Danmarks statsminister har nogle psykopatiske træk, når hun kan lyve direkte ind i kameraet uden at fortrække en mine.

Video-sammenklip fundet på en Facebook profil ved navn Rene Thomas (link)

Mette kan godt ikke-lyve

At Mette ikke er en notorisk lystløgner beviste hun i programmet “Mød Statsministeren” på DR tirsdag 7. oktober 2025. Hvis hun var lystløgner, ville hun formentlig have benyttet lejligheden til at fyre en eller flere løgne af. I stedet valgte hun ikke at udtale sig 6 gange. Se med herunder: