Grundvand og spildevand

Grundvandet er vores drikkevand og det skulle det også gerne være i fremtiden. Desværre eksisterer en række problemer, som truer grundvandet – ikke bare i Gribskov, men i hele Danmark.

Når en husholdning eller en virksomhed forbruger vand opstår der et restprodukt – spildevand – som via kloaknettet ledes til et, ofte kommunalt-ejet (som i Gribskov) spildevandsrenseanlæg. Renseanlægget sender derefter det rensede spildevand direkte ud i søer. åløb og havet, hvor det blander sig med det eksisterende vand. Der holdes en vis kontrol med mængderne af uønskede stoffer i det udledte spildevand.

Så langt så godt, men der eksisterer en række problematikker, hvilket vi får illustreret hvis vi kigger på en enkelt kommune så som Gribskov.

Problemerne i Gribskov Kommune

De største problemer i Gribskov Kommune relateret til spildevandsrensning og grundvandet:

• Kommunens rensningsanlæg udleder urenset spildevand til søer, åer og Kattegat.
• Selv renset spildevand forurener, da rensningsprocessen kun har fokus på nitrat, fosfor og suspenderet stof. PFAS, medicinrester og andre miljøskadelige stoffer forbliver i det rensede spildevand, når det ledes ud i naturen.
• Uden for de kloakerede områder bruger man nedsivning af spildevandet. I stedet for at rense det, lader man det sive ned i jorden med risiko for forurening af natur og grundvand.
• Lovlig og ulovlig jordpåfyldning i Gribskov Kommune forgifter jorden og sidenhen grundvandet efter nedsivning.
• Den omfattende fældning af træer i Naturnationalpark Gribskov kan give problemer med fremvækst af ørnebregner, som har potentialet til at forgifte grundvandet med et cancerfremkaldende stof i plantens sporer.

Et renseanlægs manglende kapacitet giver anledning til overløb af urenset spildevand

Men hvis der kommer mere spildevand ind i renseanlægget end det har kapacitet til, fx. ved store mængder regnvand efter nedbør, så kan renseanlægget være nødsaget til at lede urenset spildevand direkte ud i naturen. Det kaldes overløb, som i mange tilfælde er helt lovligt, men næsten lige så ofte er det ulovligt, dog uden at hverken kommunen eller renseanlæggets bestyrelse eller nogen anden bliver holdt ansvarlig for det.

Urenset spildevand har mange negative konsekvenser for vores natur. Al forurening har selvfølgelig potentialet til at sive ned i jorden og forurene vores grundvand. Men miljøet i søer, åløb og have er også sårbart overfor giftstoffer, især når det kommer i store koncentrationer fra urenset spildevand. Det er let at finde artikler på nettet som beskriver problemerne (se link HER og HER). At problemerne med overløb af urenset spildevand er store kan du få et indtryk af ved at læse Knud Jeppesens Facebook profil, hvor han nærmest konstant lægger nye opslag op, som hver især rummer en større eller mindre miljøkatastrofe (se HER).

Renset spildevand er absolut ikke rent!

Man kan godt få den tanke at så længe spildevandet er renset inden det ledes ud af spildevandsanlægget, så er alt godt. Det er desværre meget langt fra sandheden.

Helt generelt så er der kun fokus på tre problemområder når man renser spildevand i Danmark:

• Nitrat
• Fosfor
• Suspenderet stof

Hvis du tror at der er fokus på PFAS og medicinrester (fx. hormonrester efter kvinders indtagelse af P-piller) og andre problemområder i danske spildevandsanlæg, så bliver du slemt skuffet. Nogle få steder har man indført nogle foranstaltninger, hvor man renser fx. for medicinrester som man gør i Kalundborg. Men i det store og hele, så er der kun fokus på nitrat, fosfor og suspenderet stof (Suspenderet stof er faste partikler, der er til stede i en væske, men som ikke er opløst).

Så selv det rensede spildevand kan indeholde store mængder giftstoffer, uden at spildevandsvirksomheden, kommunen eller nogen anden reagerer.

Derudover har renseanlægget et restprodukt fra rensningen som kaldes spildevandsslam. Slammet indeholder alt det nitrat, fosfor og suspenderet stof (som kan være meget mangeartet!) som er blevet renset fra vandet. Dette slam skal også efterbehandles for at minimere lugtgener og miljøpåvirkning. Det foregår typisk i 4 faser: Fysisk afvanding og dewatering; stabilisering; termisk behandling og sterilisation; og til sidst tørring og granulerning.

Man skulle så ikke tro at der fandtes et alternativ til vores tilgang i Danmark, et alternativ der tilmed er billigere og helt kan pacificere og rense for ALLE giftstoffer. Metoden hedder pilerenseanlæg, men det skal vi nok vende tilbage til længere fremme i teksten.

Nedsivning af spildevandet udenfor kloakerede områder

I dag anvendes nedsivning af spildevand i mange af kommunens områder, hvilket med tiden forurener grundvandet. Selve rensningen er kun nødtørftig.

Det er fx. sådan mange landbrug gør det. De renser deres spildevand, ved at lade spildevandet sive ned i jorden, uanset hvad det så måtte indeholde af nitrat, fosfor og andre potentielle miljøfarlige stoffer.

Du kan læse om hvordan Gribskov Kommune bruger nedsivning i spildevandplanen for kommunen 2022-2025 (se link HER).

Jordpåfyldning er en stor fare for grundvandet

Når vi nu snakker om grundvandet, vores vigtigste drikkevands ressource, så har vi i Gribskov et andet stort problem, nemlig de såkaldte jordforbedringsprojekter, som kommunen giver private landmænd tilladelse til at udføre.

At kalde jordpåfyldningen for jordforbedring er et smart påfund, som sikkert skal forsøge at skjule at jordpåfyldningen sker med giftigt jord og derfor er en kilde til forurening af grundvandet.

Gribskov Kommune er desværre uinteresseret i at holde den giftige jordpåfyldning væk fra kommunens drikkevandsressourcer, hvilket blev effektivt dokumenteret af nogle af kommunens vandværker ved et borgermøde i Kulturhavnen i Gilleleje d. 18. oktober. Derfor er forureningen fortsat, selv efter at den blev dokumenteret. Og kommunen har været en villig aktør til at landmændenes jordpåfyldningsprojekter fortsatte, selvom der var blevet blæst i advarselshornet.

Det skønnes nu at det bliver svært at undgå at jordpåfyldningen forgifter grundvandet. Hvor hurtigt og i hvor høj grad det kommer til at ske, er næsten umuligt at forudsige, da der INGEN steder står noget om hvor giftig jorden der er blevet påfyldt i virkeligheden var.

Alliancen for Børnene, Ungdommen og Fremtiden vil have indført et fuldt stop for jordpåfyldning i kommunen.

Naturnationalparken og ørnebregnerne

Desværre er det til at forudse at naturnationalparken – som er ved at blive etableret i det store skovområde i Gribskov og som deles af kommunegrænsen mellem kommunerne Gribskov og Hillerød – kan skabe et nyt problemområde for grundvandet i Gribskov Kommune (og Hillerød!)

Ørnebregnens sporer er langt giftigere end pesticider. Planten udsender sporer til omgivelserne, som indeholder ptaquiloside (ITG) et stof der er langt giftigere end fx. pesticidet Round-up.

I september 2024 offentliggjorde en gruppe af 13 forskere, heriblandt to danskere, et videnskabeligt studie på ScienceDirect, som opsummerede de flere tusinder af videnskabelig studier af ørnebregnen (og dens giftige sporer), som er blevet offentliggjort i de sidste 60 års. Opsummeringsstudiet bærer den lange titel “60 års forskning i giftstoffer fra ørnebregner (Pteridium spp.): Miljøeksponering, sundhedsrisici og anbefalinger til bekæmpelse af ørnebregner” (link til studiet HER).

Herunder kan du læse to uddrag af det ovennævnte videnskabelige opsummeringsstudie:

Uddrag #1: Ørnebregnen (Pteridium spp.) er en meget problematisk plante på verdensplan på grund af dens giftighed i kombination med invasive egenskaber på tidligere landbrugsjord, i områder med skovrydning og på forstyrrede naturlige levesteder. Ørnebregnens kræftfremkaldende potentiale har vakt bekymring blandt forskere og offentligheden i seks årtier.

Uddrag #2: Der er et stort behov for overvågning af vandkvaliteten i områder, der er inficeret med ørnebregner, hvor overfladevand eller øvre grundvand anvendes til drikkevand, og hvor der skal lægges særlig vægt på koncentrationerne af regnbaserede ITG-udskylninger.

Ifølge iagttagere af et lignende såkaldt “naturgenopretnings projekt”, nemlig Hjermind Skov i Viborg Kommune, har Naturstyrelsen forvandlet et stykke unik skov til en giftig sump (se opslag på Facebook HER).

Men Naturstyrelsen og Miljøministeriet må have en selektiv evne til at undlade at høre borgerne når sådanne alvorlige problemer påpeges ved disse såkaldte Naturnationalparker som er ved at skyde op 15 steder i landet, heriblandt Gribskov. For nyligt i Helsinge Kultursal bedyrede miljøminister Magnus Heunicke nemlig, at han aldrig havde hørt om problemet med Ørnebregnerne da en tilhører gjorde ministeren opmærksom på emnet (se et debatindlæg i kattegat.nu HER).

Pilerenseanlæg er løsningen

Udover de potentielle giftproblemer med både jordpåfyldning og ørnebregner i Gribskov (som begge ikke er problemer relateret til spildevandet), så findes der en løsning på stort set alle spildevandsproblemerne som er nævnt her på siden. Det er endda en løsning der koster 1/100 af hvad den konventionelle spildevandsrensning koster.

Steen Brabrand Rasmussen, som bor i Gribskov Kommune, har udviklet et pilerenseanlæg som kan løse problemerne omkring spildevandsrensning. Anlægget fungerer og har været anvendt i mange år. Steen har desuden patent på anlægget i 38 lande.

En almindelig husholdning kan etablere et sådant pilerenseanlæg på 20 x 4 meter hvor man pumper spildevandet hen i. Under anlægget er lagt et adskillelseslag som helt sørger for at spildevandet ikke kommer i kontakt med jorden nedenunder. Anlægget kan let opskaleres til at dække behovet for at rense store mængder spildevand.

Men, som Steen beretter om, så vil Miljøministeriet tilsyneladende ikke kendes ved pilerensning som en mulig løsning på nogle af spildevandsproblemerne. Det gør det sværere at løse spildevandsproblemerne i Danmark, end det burde værre.

Uden støtten fra Miljøministeriet er det alligevel lykkedes at få installeret en del anlæg i Danmark, primært i Næstved Kommune, hvor Steen tidligere havde bopæl inden han flyttede til Gribskov Kommune. Og anlæggene virker upåklageligt og renser billigt og ikke mindst effektivt, fordi pilerenseanlæg løser udfordringerne med samtlige giftstoffer som findes i spildevandet.

Spørgsmålet er om Gribskov skal gå forrest og være foregangskommune for at beskytte naturen og især grundvandet mod det farlige spildevand? Det vil vi kæmpe for!