Område 37: Planlagt solcelle- og vindmøllepark mellem Løkken og Vrensted

Projektet omfatter 93 ha solcellepark samt 5 vindmøller.

Alternativ 1: 6 stk. V132 Vestas vindmøller med en højde på 150 meter, output 3,45/4,2 MW (nedstemt af byrådet)

Alternativ 2: 5 stk. Vestas V162 vindmøller med en højde på 185 meter, output 6,2 MW

Område 37 følger processen for VE-projekter i Hjørring Kommune (se HER!) og er p.t. nået til ‘Step 8’ af de 16 trin, som skal gennemføres, før projektet kan opnå en eventuel endelig godkendelse og blive opført.

Planlagt vindmøllepark giver gener for lokalbefolkning og sommerhusejere

Hjørring Byråd har siden 2023 behandlet et planlagt solcelle- og vindmølle-projekt, som kommer til at udgøre store forandringer for både faste beboere og sommerhusejere i Løkken og Vrensted.

Se alle Hjørring Kommunes dokumenter for Område 37 HER!


Oversigtskortet over Område 37

På oversigtskortet kan man se placeringen af solcelle-arealet (lilla) og vindmøllerne (stjerner). På de to nedenstående oversigtskort vises de to forskellige vindmølle alternativer (1 og 2).

De berørte boliger i området

En del helårshuse og sommerhuse vil blive berørt, hvis planerne om vindmølleparken bliver gennemført.

På nedenstående figur ses markeringerne for afstanden på 4 gange og 6 gange vindmøllens samlede højde, hhv. 740 meter (rød) og 1.110 meter (blå) for alternativ 2, hvor der opstilles 5 x 185 meter høje vindmøller.

De mørke prikker er boliger (sommerhuse er ikke markeret).

Da man ikke nedlægger boliger, som ligger længere væk end 4 gange møllens højde, vil projektet ikke kræve nedlæggelse af boliger.

Kompensation til naboerne?

Skulle der alligevel være naboer til område 37, der mener, at de bør kompenseres for deres værditab som følge af naboskabet til solcellerne og vindmøllerne, er der to muligheder:

  • VÆRDITAB – Naboer kan ansøge taksationsmyndigheden om erstatning for værditab (HER kan man søge!)
  • SALGSOPTION – Naboer kan udnytte salgsoption-muligheden og kræve, at opstillerne køber en given ejendom (MEN, kun efter, at ejeren har fået tilkendt et værditab på minimum 1%!)

Erstatning for værditab

Det er den særlige offentlige instans Taksationsmyndigheden, der træffer afgørelse om værditabet. Denne vurdering kan IKKE ankes! Det er i øvrigt kun ejerne af energiparkernes naboejendomme, der kan kompenseres, ikke eventuelle lejere!

At Taksationsmyndigheden tolker lovgivningen individuelt for den enkelte nabo er tydeligt i en sag fra Asnæs, som TV 2 ØST har skrevet om (se artiklen fra 2011 HER!). To naboer, der bor på hver sin side af en vej, fik tilkendt 10% henholdsvis 0% som følge af Taksationsmyndighedens tolkning af reglerne. Det var tilsyneladende det faktum, at den ene nabo havde terrassen vendt mod vindmøllerne og den anden væk fra vindmøllerne, der gjorde udslaget.

Under ‘Afgørelser’ på Taksationsmyndighedens hjemmeside fremgår, at naboer på den samme vej ofte ikke behandles lige. Ser man f.eks. under ‘Allerød Kommune – Widex (vindmøller)’ vil man finde flere eksempler på, at naboer, der bor op og ned ad hinanden, behandles vidt forskelligt, og nogle får flere hundrede tusinde kroner i erstatning, mens naboen får nul kroner.

5. februar 2025 ringede Flemming Blicher til Taksationsmyndigheden for at få belyst området. Samtalen blev optaget og kan høres herunder. Samtalen er omkring 10 minutter lang og omhandler meget generel information omkring værditab og salgsoption. Bemærk, at der hen mod afslutningen af samtalen opnås samtykke til at optage og dele samtalen:

Er du interesseret i at følge med i opfølgningen på samtalen, kan du gå til nyhedsbrevet “Illusionen om Danmark” ved at klikke på nedenstående knap:

Salgsoptionen

I 2020 blev VE-loven ændret, og ændringerne indførte en ny såkaldt salgsoption.

Nogle af de nærmeste naboer til solcelle- og vindmølleparker fik fra 2020 mulighed for at fraflytte mod kompensation, men først efter at energiparkerne er blevet sat op. Dette kaldes en salgsoption. I tilfældet med område 37 er det kun få husstande, der er omfattet af denne mulighed. Det er nemlig kun de 4 husstande (alt. 1) eller 5 husstande (alt. 2), der er beliggende indenfor 900 meter eller 1.110 meter, der kan søge om salgsoptionen. Disse afstande er udregnet ud fra 6 gange vindmøllens samlede totalhøjde. Denne totalhøjde måles fra jorden (terrænet, hvor vindmøllen bliver opstillet) til vingespidsen, når den peger lodret opad).

Interesseorganisationen SHN Energi skriver på dennes hjemmeside om de generelle regler vedrørende salgsoptionen: Hvis man er nabo til en vindmølle indenfor 6 gange vindmøllens totalhøjde eller 200m til et større solcelleanlæg, har man normalt krav på erstatning, og VE-opstilleren har også pligt til at tilbyde opkøb af ejendommen – dog kun hvis man tilkendes mindst 1% i værditab af Taksationsmyndigheden. Det er frivilligt, om man vil sælge ejendommen eller modtage den tilkendte værditabserstatning.

Vindmøller afgiver mikro- og nanoplast under driften

Der er flere klima- og miljømæssige spørgsmål, som trænger sig på, når større og større vindmøller sættes op i Danmark, som led i Regeringens plan om at firedoble kapaciteten fra VE-energiparker.

Et af spørgsmålene er, hvor meget BPA-holdigt mikro- og nanoplasten en vindmølle afgiver. Der er sådan set ikke tvivl om, hvorvidt vindmøller rent faktisk afgiver mikro- og nanoplast under driften, men spørgsmålet er hvor meget?

Se denne artikel fra Shetland News fra 22. december 2021, hvor fronterne er trukket hårdt op: På den ene side påstår industrivenlige undersøgelser, at der kun afgives 50 gram materiale, mens modparten påstår, at tallet er fra 62 kg og op til 100 kg per vindmølle af den størrelse.

Udgangspunktet er en V117-4.2MW Vestas vindmølle med 117 meter i vingediameter, hvorimod de foreslåede vindmøller i område 37, alternativ 2, har en vingediameter på 162 meter.

Det er en forskel på 41 tusind procent på de to tal.

Op til 185 meter høje vindmøller

De planlagte vindmøller ved alternativ 2 er dobbelt så høje som Frihedsgudinden i New York og 4 gange så høje som Rundetårn i København. De er også 4 gange højere end de eksisterende vindmøller, der står på vejen mellem Vrensted og Ingstrup, tæt på det foreslåede område for de nye vindmøller.


Omdeling af flyveblade

Nedenstående flyveblade (der bliver omdelt i lokalområdet) omhandler 3 aspekter af de planlagte solceller og vindmøller:

  • Sundhed
  • Klima og miljø
  • Økonomi

Hjørring Kommunes planlagte VE-projekter:

Læs om de mange udfordringer med vindmøller og solceller: