Indhegning af Gribskov
På trods af Gribskov Byråds modstand er det besluttet, at et stort skovområde i Gribskov skal indhegnes. Det er Alliancen-BUF imod – af flere forskellige årsager:
- Dyrenes mistrivsel både indenfor og udenfor hegnet
- Yderst tvivlsom og omkostningsfuld naturpleje [50-90% af alle nåletræerne skal fældes]
- Borgernes frie adgang til skoven forhindres [Lille Vildmose]
- Utroværdige klimaberegninger
- Mulig fremvækst af giftige ørnebregner
Der findes særligt én organisation, vi anbefaler medlemskab af, hvis du vil hjælpe med at bekæmpe oprettelsen af naturnationalparkerne. Besøg hjemmesiden for den landsdækkende forening Fri Natur via knappen herunder:
Lokalt i Gribskov kan du følge Facebook gruppen “Gribskov, Tisvilde Hegn, Melby Overdrev – Uden Hegn”:
Hvad er en naturnationalpark?
Som en del af Grøn Trepart skal der oprettes såkaldte naturnationalparker over hele landet. I Gribskov er Naturstyrelsen allerede gået i gang med at oprette én af dem.
På landsplan er det planlagt at ændre 36% af Danmarks statsskove.
Heste, køer, vildsvin, hjorte og sågar elge skal indhegnes i de alt 40.000 hektar (= 40.000 store fodboldbaner), der inddrages til såkaldt urørt skov under dække af betegnelsen “rewilding” (genudsætning af dyr).
Det kaldes også “at fremme biodiversiteten”, hvilket der er delte meninger om – også blandt eksperterne.

Mangelfuld dokumentation for at naturnationalparker er løsningen
I 2021 skrev ph.d. i miljøvurdering Sussi Handberg og forstkandidat Søren Grene en artikel i mediet Nordjyske, hvor de leverede en lammende kritik af naturnationalparkerne. Men politikerne skyr deres argumenter og i stedet for at overveje disse argumenter, har politikerne trykket på speederen og forceret oprettelsen af naturnationalparkerne.
Herunder et par citater fra artiklen (du kan læse hele artiklen HER):
Ph.d Erik Buchwald fremhæver, at der er et stigende antal arter af ynglefugle i de danske skove, og for planternes vedkommende er der cirka 1.300 hjemmehørende plantearter. ”23 er uddøde siden 1850, men samtidig er 100 andre indvandret naturligt. Det vil sige, at der faktisk er en stigning af både pante- og fuglearter i den danske natur over tid”
Urørt skov er ikke en gevinst for klimaet, end ikke på kort sigt. I takt med at hugsten ophører, falder skovens gennemsnitlige løbende tilvækst og dermed CO2-bindingen.
Ørnebregne-problematikken
En særlig problematik opstår, når man skånselsløst går i gang med at fælde eksisterende skovområder: Uønsket fremvækst af opportunistiske plantearter.
I et område syd for Aalborg, Lille Vildmose, blev der fra 2011 planlagt et såkaldt ‘rewilding’ område, hvor bisonokser, kronhjorte, vildsvin og elge er blevet sat ud i ‘vild natur’. Eller rettere: Ind bag hegnet, der omslutter 76 hektar af mosen, hvor der tidligere blev udvundet spagnum.


(foto: Wikipedia)
I Lille Vildmose var det især birk, som benyttede nedfældningen af andre træarter til at gro uhæmmet. Det har kostet mange ressourcer med bl.a. automatiserede og motoriserede værktøjer at bekæmpe fremvæksten af birk. Udgifterne hertil er også en af undskyldningerne for (ifølge hjemmesiden), at det koster en voksen 120 kr. at besøge besøgscentret i Lille Vildmose.
I Gribskov er situationen en anden, og her er det ørnebregnen, der ser sit snit til at formere sig uhæmmet.

Plantens sporer er giftige og har, ifølge et videnskabeligt opsummeringsstudie fra 2024, potentialet til at forgifte Gribskovs grundvand. Især hvis den får de gunstige vækstbetingelser som fældningen af den eksisterende skov giver planten.
Se denne kommentar på et Facebook d. 10/11-25 omkring indhegningen af Gribskov skrevet af Flemming Blicher (se opslaget HER!):
Tak for et godt arrangement. Det var godt selskab med dejlige mennesker og dejlig natur! Også selvom den er ved at blive ødelagt.
Ødelagt? Nej, det kunne naturstyrelsen da ikke finde på??? Ærlig talt, så tror jeg ikke at særlig mange mennesker bevidst kunne finde på at ødelægge natur. Men uvidenskab, ja og dårskab, kan desværre gøre godtroende mennesker til naturdræbere.
I tilfældet med naturnationalparkerne, så skal befolkningen selvfølgelig hjernevaskes lidt før man kan få dem til at sluge projektet om at først så dræber vi naturen, og så lader vi den vokse vildt frem igen, for derefter at indhegne den.
Hjernevasken lader man så en tidligere erklæret satanist, Rune Engelbreth Larsen, stå for. Man giver ham opgaven at skrive en bog med flotte tegninger, billeder og masser af farvelader, og selvfølgelig en bison på forsiden, som det naturligste af alle ting. Den var også et helt almindeligt dyr i de områder vi i dag kalder Danmark for omkring 10.000-11.000 år siden, så det giver jo rigtig meget mening, ikk?
Nå men den tidligere satanist får så en masse taletid i medierne og hans bog står selvfølgelig i forreste række alle steder. At stille spørgsmålstegn til fx. bisonens berettigelse er ren sølvpapirssnak.
Læs om bogen her:
https://www.bog-ide.dk/produkt/4365572/rune-engelbreth-larsen-naturnationalparker-og-de-store-dyrs-genkomst-hardback/3113676Meeen, der er jo stadig alle de naturkyndige forskere, forstbotanikere, agronomer osv. Vi risikerer at de stiller sig på bagbenene og får argumenteret imod de stakkels bisonokser med hjemve.
Så var der et lyst hoved inde i Miljøministeriet der kom på ideen: Vi køber sq da bare nogle forskere og laver sådan et ‘preemptive attack’, ved at lade en ordentlig spandfuld (købte) forskere skrive en bibel om emnet. Det blev til den nye officielle rewilding-bibel SR 425 “Biodiversitetseffekter af rewilding” udgivet af Aarhus Universitets Institut for Bioscience og Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Link til rewilding-bibelen SR 425 “Biodiversitetseffekter af rewilding”:
https://dce2.au.dk/pub/SR425.pdfMen hvad gør vi når nu befolkningen finder ud af at vi har snydt dem? – Ja det er så det spændende ved denne sag, og en af de mere underholdende grunde til at jeg er gået ind i kampen for at redde Gribskov.
De mere alvorlige grunde er at dyr ikke skal lide og at mennesker skal undlade at dræbe den smule natur vi har tilbage, uanset hvor ikke-naturlig man måtte postulere at den er.
Ikke rigtig videnskab bag naturnationalparkerne og rewilding
Kigger man på side 5 i den nævnte rewilding bibel (side 7 i PDF dokumentet) kan man læse om, hvilken form for videnskab der bliver brugt til at legitimere nedslagtningen af sund dansk skov og derefter store indhegninger op til at huse store pattedyr såsom heste, kvæg, bisoner og elge.

Det er såmænd ikke fordi at Miljøministeriet eller Ministeriet for Grøn Trepart påstår at Forskningsbaseret myndighedsbetjening er rigtig og reel forskning. De skriver sådan set bare i starten af rapporten, at det er en videnskabelig rapport. De skriver IKKE at det er videnskabelig forskning. Der er bare ikke nogen der sætter spørgsmålstegn ved det, for alle antager at de 8 forskere fra Aarhus og Københavns universiteter jo selvfølgelig har bedrevet reel forskning.
Men “forskningsbaseret myndighedsbetjening” er ikke videnskabelig forskning, for det er bestilt forskning som i sin natur ikke kan udfordre de rammer som pengene til forskningen udstikker.
Det forklarer vi lige på en anden måde: Når Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen bestiller denne “rewilding bibel” fra Aarhus Universitet (med støtte fra Københavns Universitet), så er det et politisk bestillingsarbejde, som kun skal udarbejde en videnskabelig rapport, der kommenterer på hvordan man kan finde måder at udøve rewilding på. Opgaven er IKKE at evaluere om denne rewilding er det bedste for naturen ud fra konsekvens beregninger af forskellige tilgange andre end rewilding. Der er kun et resultat: Hvordan kan man udføre rewilding? Og det er IKKE reel videnskabelig forskning!
Læs den fulde rapport “Biodiversitetseffekter af rewilding” (SR425) i PDF-dokumentet herunder:
Er du som læser stadig i tvivl om hvad SR425 er for en slags rapport og om, hvor uvidenskabelig forskning der er tale om? Så kan du med fordel læse den kommentering af rapporten, som er blevet udvekslet mellem Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen på den ene side og universiteterne på den anden. Der nævnes det flere gange at det er politiske vurderinger, der ligger til grund for store dele af indholdet i rapporten.
Det korte af det lange er, at der ikke ligger reel videnskabelig forskning bag naturnationalparkerne og rewilding projekterne. Det er i stedet politiske projekter der på snedig vis gør anvendelse af forskningsinstitutioner som universiteterne i Aarhus og København (der stiller forskere til rådighed) med henblik på at legitimere projekterne som om de var baseret på reel videnskabelig forskning. Men det er de ikke!

